Det startede i
1600 tallet

I starten efter voldenes fald i 1852 blev Blågårds -terrænet gradvis bebygget med mindre etage ejendomme og villaer - uden nogen form for planlægning.

Folk flyttede til området. Samtidig opstod der småindustrier og værksteder i den nye forstad.

Specielt havde isenkræmmer Mathias A. Heegaard tidligt opkøbt udstykket jord fra Blågården.

Allerede i 1828 etablerede han et mægtigt jernstøberi præcis der hvor Blågårds Plads ligger i dag.
Netop derfor undslap lige denne rektangel datidens planløse vokseværk og hastebyggeri.

I 1870-80'erne, da tilstrømningen af landfolk eksploderede, kom byggeriet i Blågårds kvarteret for alvor i gang - stadig uden overordnet plan. Fire til seks etagers lejekaserner skød op som paddehatte i området. Det var rent spekulativt byggeri med høj beboelse og snævre baggårde.

Da pladsen blev fredet

” Pladsen har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af et anlæg under 100 år. Blågårds Plads er et stramt struktureret stykke pladsarkitektur, hvor Ivar Bentsens forsænkede plads med talerstol sammen med Kai Nielsens skulpturelle udsmykning danner en raffineret og meget gennemtænkt kunstnerisk og funktionel helhed. Pladsens særlige, og for samtiden meget atypiske skulpturprogram, der er en hyldest til kvarterets beboere, regnes for et af Kai Nielsens hovedværker og må betragtes som et kultuhistorisk meget væsentligt monument.”